Nyhedsarkiv

marts 2017

Invitation til Gallakoncert 1. april 2017

Skrevet 30-03-2017 af Trine Vibeke Petersen

Så er det på lørdag d. 1. april kl. 14.00-16.00, at Vejen Musikskole afholder vores årlige Gallakoncert i salen på Basen, Askovvej 7, Vejen.

Vi tør godt love et brag af en koncert. 
Årets tema er: LYS OG MØRKE.

Gå ikke glip af denne store begivenhed, men kom i god tid, for at sikre dig en plads til koncerten.
Billetter købes ved døren og billetsalget er kl. 13.00-14.00 på lørdag.
Pris: 20 kr. pr. person. Børn under 10 år kommer gratis ind til koncerten.
Der er et begrænset antal pladser - først til mølle;)Vi glæder os, og elever og lærere er fuldstændig parate til at give den gas. Kom meget gerne festklædte til koncerten:)

To Cafékoncerter i næste uge

Skrevet 17-03-2017 af Trine Vibeke Petersen

Vejen Musikskole holder to forrygende Cafékoncerter 
mandag d. 20. marts på Basen, salen i Vejen og
tirsdag d. 21. marts på Askov-Malt Skole på Torvet.

Begge koncerter er kl. 19.00-20.30.

Alle er meget velkomne til at komme og få det skønne forår spillet og sunget ind. Eleverne har øvet sig og vi glæder os til at høre dem. Der er gratis entré til begge koncerter.


Kordag for 4. klasser

Skrevet 10-03-2017 af Vejen Musikskole

Torsdag d. 27. april afholdes et stort arrangement på BASEN for kommunens 4. klasser. Instruktør Sisse Skovbakke kommer og indstuderer sangene med de 330 elever og Musikskolens Talentlinje-elever spiller til.
Ideen er at danne et kæmpekor og opleve fællesskabet i at synge sammen så taget letter og mærke glæden i at skabe noget unikt sammen. Der skal arbejdes med materialet ”Kamelen kom til sidst” – en humoristisk historie med Sisse Skovbakkes dejlige melodier til. Allerede nu er lærerne i gang med at præsentere sangene for deres elever på skolerne, så de er godt forberedte til dagen.
Kordagen slutter med en koncert kl. 16 - 16.30 for forældre og andre interesserede.

Vejen Musikskoles billede.

Gentilmelding åbner onsdag d. 15. marts.

Skrevet 09-03-2017 af Vejen Musikskole

Så er det tid til gentilmelding til Musikskolens nye sæson, sæson 2017/2018.

Gentilmeldingen gælder både for nuværende elever og ventelisteelever.

Frist for gentlimelding er torsdag den 11. maj.

 

På gensyn til en ny sæson i Vejen Musikskole.

Sangskriverkoncert på Basen

Skrevet 07-03-2017 af Helle Møller

Mandag den 13/3 kl. 19-20 spiller musikskolens talentelever deres egne sange på Basen i Vejen. De har arbejdet på projektet siden januar under kyndig vejledning af musikskolens lærer, Helene Bak, som selv er en meget dygtig og rutineret sangskriver. Vi får også besøg af to elever fra Kolding Musikskoles sangskriverlinje, som vil bidrage til koncerten.

Vi håber på at mange gæster har lyst til at høre de spritnye sange. Der er gratis adgang.

Vejen Musikskoles billede.