Nyhedsarkiv

august 2021

Ledige pladser på Klaver for Fler'

Skrevet 24-08-2021 af Vejen Musikskole

OBS! Vi har stadigvæk ledige pladser på vores Klaver for Fler'


"Klaver for fler’" henvender sig til bedsteforældre med barnebarn, forældre med barn, eller venner/veninder, som har lyst til en musikalsk fælles oplevelse. Vejen Musikskole har lavet et nyt tiltag for familiemedlemmer og venner, som har lyst til at samles om klaveret. På 32 gange vil kurset sende deltagerne ind i klavermusikken, så alle kan lære noget grundlæggende om noder, akkorder og teori. Der vil blive rig mulighed for, at alle får spillet på klaveret. Der vil også blive lavet samspil med de andre på holdet. Deltagelse er både for dem der slet ikke har nogen erfaring med klaver, og for dem der har lidt erfaring med musik og klaverspil.

Undervisningen foregår mandag aften på Jels Skole v. Mats Rudklint. Skynd dig at tilmeld dig og din makker her på hjemmesiden!