Sang og kor

Solosang
Tilbydes børn og unge fra ca. 5. klasse og opefter.

Lær din stemme at kende. I undervisningen vil der blive arbejdet med vejrtrækning, klang, udtryk og stilfornemmelse. Udgangspunktet for undervisningen er elevens niveau og lyst. Lysten driver værket, du bliver glad af at synge. Kendskab til noder er en fordel, men ingen betingelse.

Undervisningstid: 25 min.

Børnekor

For 2.-5. klasse (ca. 8-12 år): foregår på Musikskolen, Basen, Askovvej 7 i Vejen v/Mats Rudklint.
For dig, der kan li’ at synge og for alle i hele Vejen Kommune.

Vi skal synge sange med gang i, stille sange, sjove sange og meget mere.
I børnekoret lærer du at synge rent, arbejde med vejrtrækning og du oplever den fede energi i et musikalsk fællesskab. Når vi har øvet os lidt, skal vi også optræde ved arrangementer i musikskolen.

Oprettes ved min. 10 tilmeldte.

Undervisningstid: 60 min. i 32 uger med start i uge 37.

Bemærk: Det er gratis at synge i kor for elever som går til solofag i Musikskolen.


Ungdomskor

Fra 5. klasse, - er for alle unge i hele Vejen Kommune op til 25 år. Foregår på Musikskolen, Basen, Askovvej 7 i Vejen.

Kom og vær med i et kor, hvor vi synger rytmiske sange, har det sjovt og får udfordringer på eget niveau.I ungdomskoret arbejder vi med rytmisk musik og flerstemmighed. Du får udviklet din stemme og får grundlæggende viden om sangteknik og åndedræt. Når vi er klar til det, skal vi selvfølgelig synge tilmusikskolens koncerter.

Der er optagelsesprøve forud for optagelse i ungdomskoret. Prøven ligger i slutningen af den første undervisningsgang.

Oprettes ved min. 10 deltagere.

Undervisningstid: 60 min. i 32 uger med start i uge 37


Bemærk: Det er gratis at synge i kor for elever som går til solofag i Musikskolen.